Loading...

Stendyssegård Vilkår & retningslinjer

Retningslinjer for opstaldning hos Stendyssegård ApS

Anvendelsesområde
Retningslinjerne udgør et integreret supplement til opstaldningsaftalen mellem Stendyssegård ApS og opstalder. Retningslinjerne er bindende for både opstalder og dennes repræsentanter.
Opstalder er forpligtet til løbende at holde sig orienteret om gældende regler, retningslinjer og ordensreglement.

Sommerfold / døgnfold
I perioden fra maj til september kan heste opstaldet i boks efter Stendyssegårds vurdering overgå til døgnfold. Ved døgnfold opholder hestene sig på fold hele døgnet. Den anviste boks stilles fortsat til rådighed for opstalder, og opstaldningsydelsen anses som uændret. Der ydes derfor ingen reduktion i opstaldningsvederlaget. Hestene fodres fortsat tre gange dagligt, og tilsyn, pasning samt øvrige driftsydelser opretholdes uændret. Beslutning om døgnfold træffes ensidigt af Stendyssegård ud fra driftsmæssige og dyrevelfærdsmæssige hensyn.
Ønsker opstalder sin hest på boks i denne periode er opstalder selv ansvarlig for daglig ud- og indluk samt ordning af boks. Det er muligt for opstalder at betale sig fra dette ved dagsydelser.

Betaling
Opstaldningsvederlag forfalder månedsvis forud til betaling den første i måneden. Forbrugsafregning sker månedsvis bagud. Gældende priser fastsættes af Stendyssegård og fremgår af den til enhver tid gældende prisliste. Prisændringer varsles med minimum én måneds varsel. Manglende rettidig betaling anses som væsentlig misligholdelse. Ekstra ydelser og køb Køb af ekstra wrap afregnes pr. kg og betales månedsvis bagud. Håndtering i forbindelse med smed, dyrlæge, kiropraktor og lignende ydelser samt ekstra fodringer, feriepasning og øvrige tilkøbsydelser afregnes pr. ydelse eller pr. dag og betales månedsvis bagud. Gældende priser fremgår af Stendyssegårds til enhver tid gældende prisliste.

Depositum
Depositum svarer til én måneds opstaldning. Depositummet fungerer som sikkerhed for opfyldelse af opstalders forpligtelser, og Stendyssegård er berettiget til at modregne ethvert krav i depositummet.

Stendyssegårds ApS forpligtelser
Stendyssegård ApS forpligter sig til at:
Stille relevante faciliteter til rådighed.
Fodre og føre tilsyn med hesten i overensstemmelse med almindelig faglig standard.
Tilkalde dyrlæge ved akut opstået behov for opstalders regning.
Opbevare hestepas forsvarligt.

Ansvarsfraskrivelse
Opstaldning sker for opstalders egen risiko.Stendyssegård fraskriver sig, i det videst mulige omfang tilladt efter dansk ret, ethvert ansvar for:
Skade på, sygdom hos eller død af hesten.
Skader opstået som følge af foldophold, herunder sammenføring med andre heste.
Skader opstået som følge af boksophold.
Tyveri eller beskadigelse af udstyr.
Indirekte og direkte tab, følgeskader eller økonomiske tab for opstalder.
Stendyssegård hæfter alene for forhold, hvor der foreligger grov uagtsomhed eller forsæt.

Opstalder bærer det fulde ansvar for:
Hestens adfærd og de skader denne måtte forvolde.
Tegning og opretholdelse af relevante forsikringer.

Opstalderens forpligtelser
Opstalder er forpligtet til at:
Have gyldig lovpligtig ansvarsforsikring.
Sørge for korrekt og rettidig smed, vaccination og generel sundhed.
Overholde Stendyssegård ApS anvisninger vedrørende fold, fodring og drift.
Udføre pålagte praktiske opgaver, herunder udmugning og vedligehold.
Deltage i fælles arbejdsopgaver.
Sikre korrekt opbevaring af foder.
Til hver en tid af have klagjort foder til egen hest/ heste.

Opsigelse
Aftalen kan opsiges af begge parter med én måneds varsel til den første i en måned.
Boksen skal afleveres i rengjort stand.
Manglende overholdelse kan medføre bortfald af depositum.
Stendyssegård kan uden varsel opsige aftalen ved force majeure, herunder brand, stormskade eller lignende forhold.

Misligholdelse
Enhver tilsidesættelse af opstaldningsaftalen, opstalders forpligtelser, gældende retningslinjer, ordensreglement eller Stendyssegårds anvisninger anses som misligholdelse.
Følgende anses som væsentlig misligholdelse:
Manglende eller forsinket betaling.
Manglende overholdelse af opstaldningsaftalen.
Manglende overholdelse af gældende retningslinjer og ordensreglement.
Manglende korrekt registrering af hesten i relevante og lovpligtige registre.
Manglende tegning eller opretholdelse af lovpligtige og aftalte forsikringer vedrørende hesten.
Manglende efterlevelse af dyrlæge-, smede- eller øvrige sundhedsmæssige krav vedrørende hesten.
Manglende gennemførelse af gødningsprøver to gange årligt.
Manglende efterlevelse af dyrlægens behandlingsanvisninger.
Manglende rettidig udførelse af gødningsprøver, når opstalder selv forestår disse.
Manglende fremlæggelse af dokumentation for prøveresultater.
Manglende udførelse af pålagte arbejdsopgaver eller øvrige fælles forpligtelser.
Adfærd, der er til gene for øvrige opstaldere, ansatte, besøgende eller driften af Stendyssegård.
Manglende efterlevelse af Stendyssegårds anvisninger vedrørende drift, sikkerhed, fold, faciliteter eller dyrevelfærd.

Såfremt opstalder selv forestår gødningsprøver, gælder følgende:
Prøver skal udføres senest syv dage efter påkrav.
Dokumentation for resultat skal straks fremlægges for Stendyssegård.

Ved misligholdelse er Stendyssegård berettiget til:

At ophæve aftalen uden yderligere varsel.
At lade nødvendige tiltag eller arbejder udføre for opstalders regning.
At udøve tilbageholdelsesret i hesten ved betalingsrestance.
At gøre øvrige misligholdelsesbeføjelser gældende efter dansk rets almindelige regler.
Ved misligholdelse bortfalder depositummet uden yderligere varsel og opstalder er derfor forpligtet til at opretholde betalig for den fulde opstaldning i henhold til vores til en hver tid gældende kontrakt og betalingsbetingelser.

Fjernelse af hest ved aftalens ophør
Ved opstalders opsigelse af aftalen skal hesten eller hestene være fjernet fra Stendyssegård senest den sidste dag i udløbsmåneden kl. 12.00.
Ved ophør af aftalen som følge af opstalders misligholdelse skal hesten eller hestene være fjernet senest tre dage efter opsigelsesdagen kl. 12.00.
Såfremt hesten eller hestene ikke er fjernet inden den gældende frist, overgår opstaldningen uden yderligere varsel til dagsopstaldning.
Dagsopstaldning faktureres pr. påbegyndt døgn med:
250,00 kr. ekskl. moms pr. hest for opstaldning.
150,00 kr. ekskl. moms pr. hest for fodring.
Dagsopstaldning og øvrige omkostninger faktureres løbende, indtil hesten eller hestene er fjernet fra Stendyssegårds ejendom.
Stendyssegård forbeholder sig samtidig retten til at gøre øvrige misligholdelsesbeføjelser gældende i henhold til opstaldningsaftalen og dansk rets almindelige regler.

Generel adfærd
Ophold på Stendyssegård skal ske under hensyntagen til sikkerhed, fællesskab og god skik.
Chikanerende, truende eller uacceptabel adfærd tolereres ikke og mefører omgående bortvisning.
Sikkerhed
Ridehjelm skal anvendes ved ridning.
Håndtering af heste skal altid ske forsvarligt.
Børn skal være under opsyn af en ansvarlig voksen.
Orden og renhold
Efterladenskaber skal straks fjernes fra alle fælles- og facilitetsarealer.
Udstyr og faciliteter skal anvendes og efterlades i forsvarlig stand.
Foder skal opbevares i lukkede og skadedyrssikrede beholdere.

Anvendelse af faciliteter
Heste må alene færdes på anviste områder.
Græsning uden tilladelse er ikke tilladt.
Eksterne regler, herunder regler fra Ledreborg Slot, skal overholdes.

Drift og fællesskab
Aktiviteter skal registreres på staldens opslagstavle.
Opstalder er forpligtet til at bidrage til fælles drift og vedligehold.
Deltagelse i arbejdsdage er obligatorisk.
Deltagelse i staldmøder er obligatorisk, forudsat at mødet er varslet med minimum 14 dages varsel. Manglende deltagelse uden forudgående aftale med Stendyssegård ApS kan anses som misligholdelse af opstalders forpligtelser.

Fraflytning
Ved fraflytning er opstalder, uanset opstaldningsform, forpligtet til at tømme og aflevere tildelte faciliteter i rengjort og ryddelig stand senest på fraflytningsdagen.
For boksopstaldede heste gælder, at den lejede boks skal være fuldstændigt tømt, rengjort og klar til overdragelse senest på fraflytningsdagen.
Såfremt opstalder ikke har tømt eller rengjort boksen rettidigt, er Stendyssegård berettiget til at lade arbejdet udføre for opstalders regning.
Stendyssegårds timepris udgør 1.495 kr. ekskl. moms, og der må påregnes et tidsforbrug på cirka to timer pr. boks til tømning, rengøring og nedvaskning.
I forbindelse med fraflytning foretager Stendyssegård en gennemgang af boksen. Eventuelle skader, mangler eller ekstraordinært slid registreres og faktureres til opstalder.
For både boks- og løsdriftsopstaldere gælder, at tildelte skabe, foderopbevaringspladser og øvrige opbevaringsområder skal være tømt, rengjort og fejet senest på fraflytningsdagen.
Såfremt opstalder ikke har opfyldt disse forpligtelser rettidigt, er Stendyssegård berettiget til at lade arbejdet udføre for opstalders regning efter gældende timepris.
Disse forpligtelser gælder uanset, om fraflytningsdagen ligger før aftalens formelle ophør.

Dyr og gæster
Hunde skal føres i snor.
Opstalder er ansvarlig for gæsters adfærd.
Mindreårige må ikke opholde sig uden opsyn.

Parter og besøgende
Opstalder er ansvarlig for, at parter, besøgende og øvrige personer tilknyttet opstalder til enhver tid efterlever gældende vilkår, retningslinjer og ordensreglement.
Det påhviler opstalder at sikre, at disse personer er bekendt med og overholder Stendyssegårds regler og anvisninger.

Parkering
Parkering må alene ske på de anviste parkeringsområder. Kørsel og parkering skal ske under hensyntagen til øvrige opstaldere, besøgende, dyr og drift på ejendommen.
Parkering sker på eget ansvar.

Græsning på arealer
Græsning på Stendyssegårds arealer må alene ske efter forudgående tilladelse.
Anvisninger vedrørende foldskifte, afgræsning og anvendelse af arealer skal til enhver tid følges.
Uautoriseret brug af arealer er ikke tilladt.

Sammensætning af heste og folde
Stendyssegård fastsætter til enhver tid sammensætningen af heste på folde, døgnfolde, løsdrifter og øvrige fælles arealer.
Beslutninger om sammensætning af heste træffes alene af Stendyssegård på baggrund af driftsmæssige, sikkerhedsmæssige og dyrevelfærdsmæssige hensyn.
Stendyssegård kan til enhver tid ændre sammensætningen af heste, flytte heste mellem folde, løsdrifter eller øvrige opstaldningsgrupper uden forudgående samtykke fra opstalder.
Opstalder kan fremsætte ønsker vedrørende sammensætning af heste og foldgrupper, men den endelige beslutning træffes altid af Stendyssegård.
Ændringer i sammensætning af heste giver ikke opstalder ret til prisnedslag, kompensation eller ophævelse af aftalen.

Betalingsmuligheder
Betaling skal ske via de af Stendyssegård anviste betalingsmetoder.
Vi modtager Mobilepay
Direkte bankoverførsel
Kontakt betaling
Eventuelle gebyrer forbundet med betalingsløsninger afholdes af opstalder.

Betalingsdato
Fakturaer vedrørende opstaldning samt ekstra køb og ydelser forfalder til betaling netto 8 dage med forfald, hver den 1. i hver måned
Enkeltydelser opkræves netto kontant.

Rykkere og gebyrer
Ved manglende eller forsinket betaling pålægges standard rykkergebyr på 100 kr. pr. rykker.
Der pålægges ligeledes standard rykkerrente pr. påbegyndt måned på 0,81 %.
Ved fakturering af enkeltydelser pålægges et administrationsgebyr på 100 kr. pr. faktura.
Manglende eller forsinket betaling behandles i overensstemmelse med gældende retningslinjer for misligholdelse.

Benyttelse af faciliteter
Faciliteter må alene anvendes til deres tiltænkte formål.
Brug af ridebane, staldområder, folde og øvrige faciliteter skal ske med hensyn til sikkerhed, orden og øvrige brugere.
Stendyssegård ApS forbeholder sig ret til midlertidigt at begrænse eller lukke faciliteter ved behov for vedligeholdelse, vejrlig eller driftsmæssige forhold.

Kørsel på Dellingevej
Al kørsel på Dellingevej skal ske hensynsfuldt og med lav hastighed.
Der skal udvises særlig agtpågivenhed over for ryttere, gående, dyr og øvrige trafikanter.
Unødig støj, hurtig kørsel og hensynsløs adfærd accepteres ikke.

Skadedyrssikring
Opstalder er forpligtet til at medvirke til at forebygge skadedyr.
Foder, affald og øvrige materialer skal opbevares forsvarligt og i lukkede beholdere.
Stendyssegård ApS anvisninger vedrørende renholdelse og opbevaring skal til enhver tid følges.

Rytterstue
Rytterstuen er et fællesområde og skal behandles med respekt.
Området skal efterlades ryddeligt og i forsvarlig stand efter brug.
Personlige ejendele må ikke opbevares permanent uden aftale med Stendyssegård.
Stendyssegård forbeholder sig ret til at fastsætte særskilte regler for anvendelse af rytterstuen.

Det er opstalders ansvar at efterleve samtlige gældende retningslinjer og ordensregler til fulde.

Vilkår senest opdateret 01.10.2023